Info

GalleriJuneBech

Galleri June Bech er en 'Contemporary Art Shop' beliggende i Latinerkvarteret Aarhus. I butikken finder du keramik, fotokunst, malerier og glaskunst fra en række danske og internationale fremadstormende kunstnere. 

Det er min store passion at gå på opdagelse i den yngre del af kunstverdenen for at opdage fremtidens store kunstnere, inden de bliver verdensstjerner. Det er ofte i de unge år, man finder kunstnernes mest skæve og eksperimenterende værker. At få lov at følge en kunstner fra begyndelsen af deres karriere er en helt unik oplevelse. Det er også her, man har mulighed for at investere i de unge kunstnere, og måske få en personlig relation til skaberne, inden de bliver for etablerede og dyre.

Gennemsigtighed er vigtig. Derfor skjuler vi ingen priser, og forsøger at gøre alt hvad vi kan for at holde priserne på et niveau, hvor alle kan være med. Prisen for værker starter fra 800,-. Det mener jeg er vigtigt, når man ligger i en universitetsby som Aarhus.

Uanset om man er privatperson eller en virksomhed der ønsker at peppe tilværelsen op med inspirerende kunstværker til hjemmet, kontoret eller mødelokalet, så vil jeg elske at rådgive jer til at finde de helt rigtige værker.

Jeg tror på, at kunsten skal være for alle. Hold jer endelig ikke tilbage med at kigge forbi lokalet eller kontakt mig på telefon eller mail til en uforpligtende snak. Ingen opgave er for stor eller lille.

Kærlig hilsen - June Bech

SignaturJuneBech

+45 5155 8836 
mail@junebech.dk